Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Andre klagemuligheder

Der findes andre muligheder for at klage over arbejder, der er udført af praktiserende landinspektører.

 

Responsumudvalget
Udvalget er nedsat af Den danske Landinspektørforening. Udvalget behandler bl.a. klager over alle typer arbejder, der er udført af praktiserende landinspektører eller deres landinspektørassistenter, hvis de er medlemmer af foreningen. Responsumudvalgets vurdering vil ofte være tilstrækkelig, hvis der først og fremmest ønskes en vurdering af kvaliteten i landinspektørens arbejde, f.eks. til brug for en efterfølgende henvendelse til landinspektørens forsikringsselskab eller i forbindelse med en retssag. Udvalget vil også kunne tage stilling til tvivlsspørgsmål eller bidrage med en udtalelse, hvis der er uenighed med landinspektøren. Der henvises til følgende klagevejledning.

Responsumudvalgets adresse er: 

Den danske Landinspektørforening 
Att.: Responsumudvalget 
Kalvebod Brygge 31 
1780 København V

E-mail:


Honorarudvalget
Udvalget er nedsat af Praktiserende Landinspektørers Forening, som er tilsluttet Den danske Landinspektørforening. Udvalget behandler klager, der vedrører det honorar, en praktiserende landinspektør har beregnet sig for det udførte arbejde uanset arbejdets art og omfang. Det er dog en betingelse, at landinspektøren er medlem af foreningerne. Der henvises til følgende klagevejledning.

Honorarudvalgets adresse er:

Praktiserende Landinspektørers Forening
Att.: Honorarudvalget
Kalvebod Brygge 31
1780 København V

E-mail:

Geodatastyrelsen
Når Geodatastyrelsen omtales i denne sammenhæng skyldes det alene, at landinspektørens inhabilitet indgår som klagepunkt i en del af de klagesager, som Landinspektørnævnet modtager. Landinspektørnævnet har imidlertid ikke beføjelse til at træffe afgørelse om landinspektørers habilitet. Efter bestemmelsen i landinspektørlovens § 5, stk. 3, er det miljøministeren ved Geodatastyrelsen, der i tvivlstilfælde afgør, om habilitetsbestemmelserne i samme lovs § 5, stk. 1 og 2, er til hinder for, at landinspektøren udfører et matrikulært arbejde. 

Geodatastyrelsens adresse er:

Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby 

E-mail: